London Eye eller Millennium Wheel er et stort pariserhjul midt i London. Det er 135 meter højt og blev åbnet for publikum i marts 2000. Hjulet blev officielt åbnet af Tony Blair allerede den 31. december 1999, men som følge af tekniske vanskeligheder måtte åbningen for publikum udskydes. Det står på Themsens sydbred i Lambeth mellem Westminster Bridge og Hungerford Bridge.
Hjulet er designet af arkitekterne David Marks og Julia Barfield. Der er 32 aflukkede, airconditionerede kabiner. Hjulet roterer med en fart af 0,26 m/s ~ 0,9 km/t, så en fuld rotation tager 28,26 minutter.